Fugningens historie

Hvis vi ved fugemateriale forstår et materiale, der bruges til at fylde og tætne en fuge, falder f.eks. almindelig kalkmørtel ind under denne definition. Mørtel gjorde udmærket fyldest, så længe man arbejdede med små byggekomponenter som mursten. De uundgåelige bevægelser i disse konstruktioner, som skyldes ændringer i temperatur og fugtighed, er kun mindre og kan optages af den stive mørtelfuge.

Anderledes forholder det sig med de nye byggesystemer og nye materialesammensætninger, som begyndte at vinde indpas i 1950’erne. Her kan være tale om elementer på flere meters længde og højde, og materialer med forskelligartede egenskaber. Det er indlysende at, at komponenter af en vis størrelse vil udvide sig mærkbart ved temperaturstigninger og trække sig sammen ved afkøling.

Fugebredderne vil således kunne variere afhængig af temperatur og fugtighed. Til fugning i elementbyggeri må derfor kræves materialer, der vedvarende kan optage bevægelser dvs. de må være med elastiske eller plastiske egenskaber.

I elementbyggeriets barndom blev der begået mange alvorlige fejl som følge af uhensigtsmæssige materialevalg. Et eksempel er anvendelsen af linoliekit i elementfuger. De uheldige erfaringer betød intensivt forskningsarbejde og medførte en hurtig udvikling af forbedrede fugemasser.

Første skridt var oliebaserede fugemasser, som kunne optage begrænsede bevægelser. Næste skridt var udviklingen af elastiske fugemasser baseret på kunstgummi af forskellig art. De første var baseret på bindemidlet polysulfid, som blev markedsført af Thiokol Chemical Corporation. Senere har en række firmaer optaget produktionen af polysulfider og der er fremkommet andre bindemidler som polyurethaner, siliconer, polyacrylater og MS-polymerer. Fugemasserne har siden da gennemgået væsentlige forbedringer gennem årene, og udviklingen må siges at have højnet kvaliteten.

Sideløbende med udviklingen af fugemasser er der udviklet komprimerede fugebånd og EPDM-gummiprofiler, der på lige fod med fugemasser også finder udstrakt anvendelse.

Et vellykket fugearbejde afhænger imidlertid ikke kun af de anvendte materialer, men også af projekteringen og en omhyggelig udførelse af fugearbejdet.

I Danmark fulgte man tidligt med i arbejdet med de nye materialer, og i 1970’erne dannedes Dansk Fugeentreprenørforening og Dansk Fugenævn, som dog senere helt erstattedes af FSO.

FSO Fugebranchens Samarbejds- og Oplysningsråd blev oprettet i 1980 som en organisation af både fugeentreprenører og leverandører. Organisationens formål er:

”Gennem sagligt informationsarbejde at medvirke til, at fugematerialer finder rigtig anvendelse , hvad angår såvel materialekvalitet som arbejdsudførelse.”